Vedtægter for Dalby Rideklub

§ 1 Foreningens formål

Klubbens formål er at fremme interesse for ridesporten ved afholdelse af arrangementer af hestesportslig art samt arbejde for at lære børn og unge omgang med og brug af heste til ridning og sport

§ 2 Foreningens navn og hjemsted

Klubbens navn er Dalby Rideklub (DBR). Klubbens hjemsted er Dalby Rideskole, Dalbyvej 51, 6000 Kolding.

§ 3 Medlem af Dansk Ride Forbund

Klubben er medlem af Dansk Ride Forbund under Dansk Idrætsforbund, hvorfor klubben og hvert medlem er forpligtet til at rette sig efter de nævnte forbunds love, reglementer og bestemmelser, herunder de af de gældende forbund fastsatte voldgiftsbestemmelser.

§ 4 Medlemmer

I klubben kan optages aktive senior- og juniormedlemmer. Unge mennesker kan kun optages som
juniormedlemmer til og med det år de fylder 18 år. Juniormedlemmer har ingen stemmeret og er ikke
valgbare til bestyrelsen. Støttemedlemmer kan optages som passive medlemmer i klubben uden ret til at færdes til hest på klubbens faciliteter og starte stævner for klubben. Medlemskabet er gældende fra den dato skriftlig bekræftelse foreligger, men deltagelse i arrangementer kan først finde sted, når kontingentet er betalt. Medlemskab fornyes automatisk fra år til år. Indmeldelse sker til kontingentkassereren med opgivelse af navn, adresse samt fødselsdato og år. Udmeldelse kan kun ske skriftligt til klubbens email senest 20. november for at have virkning for næstkommende år. Ved udmeldelse sker ingen refusion af betalt kontingent.

§ 5 Kontingent

Årskontingentet for næstfølgende år fastsættes af bestyrelsen og kontingentet forelægges den ordinære
generalforsamling til endelig afgørelse. Kontingentet opkræves 1 gang om året i januar måned, for perioden 1. januar 20xx til 31. december 20xx. Rykkergebyr ved for sen betaling 100 kr. Er kontingentet ikke betalt én (1) måned efter forfaldsdato, slettes vedkommende medlem og kan herefter kun optages på ny mod betaling af restancer. Sletning som medlem bevirker ikke betalingsforpligtigelsens bortfald. Man skal betale til Dalby Rideklub, konto-nr. 0759-3223778991 eller Mobile Pay 464222.

§ 6 Bestyrelsen

Klubben anliggende varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer, som alle skal være amatører. Bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig selv. Udover bestyrelsen vælges 1 suppleant. Tre (3) hhv. to (2) bestyrelsesmedlemmer afgår ved hver generalforsamling efter tur – dog ikke formand og kasserer samtidig. Fratrædende bestyrelsesmedlemmer kan genvælges. Det er muligt for forældre u. medlemskab at blive valgt ind i bestyrelsen, såfremt deres barn under 18 år er medlem af Dalby Rideklub.

§ 7 Bestyrelsesmøder

Bestyrelsesmøder afholdes efter behov eller på forlangende af mindst to (2) bestyrelsesmedlemmer. Alle
bestyrelsesbeslutninger tages ved almindeligt flertal. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende og i denne forfald kassererens. For at en gyldig bestyrelsesbeslutning kan tages, må mindst 3/5 af bestyrelsens medlemmer være tilstede og deltage i afstemningen. Kassereren træder under formandens forfald i denne sted. Sekretæren fører protokol over forhandlingerne på bestyrelsesmøderne. Mødereferater fra alle bestyrelsesmøder skal offentliggøres på klubben hjemmeside senest 14 dage efter bestyrelsesmødet, indeholdende dagsorden. navne på deltagere, mødested, dato, samt tidspunkter.

§ 8 Bemyndigelse

Bestyrelsen disponerer over klubben midler og varetager dens tarv på bedste måde. Formanden og
kassereren er bemyndigede til at underskrive de dokumenter, der følger med klubbens drift.

§ 9 Generalforsamling

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og indkaldes af bestyrelsen. Den ordinære generalforsamling afholdes én (1) gang årligt i Kolding, inden udgangen af marts måned efter indkaldelse med mindst 14 dages varsel ved opslag i klubben og på foreningens hjemmeside. Om nødvendigt kan generalforsamling afholdes online. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til bestyrelsen 8 dage før generalforsamlingen. Tiden og stedet for generalforsamlingen skal, tillige med dagsordenen, det reviderede regnskab og de af bestyrelsen fremsatte forslag og indsendte forslag, skriftligt meddeles klubben stemmeberettigede medlemmer mindst én uge før generalforsamling ved opslag i rytterstue. Stemmeret har alle deltagende aktive medlemmer over 18 år, samt forældre, der er passive medlemmer og som har børn under 18 år, der er aktive medlemmer, sidstnævnte dog kun med én (1) stemme pr. familie.

Dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent
2. Formanden aflægger beretning
3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse samt fremlægger budget
4. Behandling af indkomne forslag
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant
6. Valg af øvrige udvalg
7. Valg af en registreret eller statsaut. revisor
8. Eventuelt

På generalforsamlingen vælges personer ved almindelig flertal. Personvalg sker ved skriftlig afstemning. Øvrige beslutninger tages ved håndsopkrævning, med mindre to (2) medlemmer kræver skriftlige afstemninger. Afgørelse træffes ved almindeligt flertal. Står stemmerne lige, er forslaget forkastet.

§ 10 Klubår

Klubåret går fra 1. januar til 31. december.

§ 11 Udelukkelse

Bestyrelsen kan midlertidigt udelukke et medlem fra deltagelse i klubaktiviteter, når dettes optræden – i eller uden for klubben – er eller har været af en sådan art, at klubbens værdighed eller trivsel ville lide skade, hvis udelukkelse ikke fandt sted. For at denne beslutning skal være gyldig, kræves at mere end halvdelen af bestyrelsens medlemmer stemmer for udelukkelse. Afgørelsen skal forelægges til godkendelse ved førstkommende ordinære generalforsamling. Eksklusion af medlemmer kan kun foregå på generalforsamlingen (§10).

§ 12 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes af bestyrelsen når denne anser det for nødvendigt, eller når mindst 1/4 af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt indgiver begæring herom med meddelelse af dagsordenen. I det sidste tilfælde skal generalforsamlingen afholdes inden tre (3) uger efter begæringens modtagelse.

§ 13 Ikke-medlemmer

Ikke-medlemmer kan færdes på rideskolen og deltage i undervisningen, men skal dog senest én (1) måned efter tegne sig som medlem.

§ 14 Opløsning af foreningen

Klubbens opløsning kan kun finde sted, når beslutning herom vedtages på to (2) efter hinanden med mindst 14 dages mellemrum afholdte generalforsamlinger. Ved den første af disse generalforsamlinger skal mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer være til stede, og for at beslutningen om opløsning skal være gyldig, skal denne vedtages med mindst ¾ af de afgivne stemmer.

§ 15 I tilfælde af opløsning

I tilfælde af opløsning (se § 14), doneres klubbens formue til Hestens værn, gl. Hovedgade 8, 2970
Hørsholm.

§ 16 – Tegningsregel

”Klubben tegnes af formanden i klubben og et medlem af bestyrelsen eller af den samlede bestyrelse.”

§ 17
Klubbens medlemmer og bestyrelse herefter ikke for klubbens gæld eller andre forpligtigelser.

Seneste ændringer er vedtaget på generalforsamlingen den 30. marts 2021.